Plan 1 Cobblestone Architects yder uvildig, professionel bygherrerådgivning til både private og virksomheder i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Vores rådgivning er skræddersyet til alle faser af byggeriet, helt fra de tidlige projektfaser til 5 års gennemgang og generelt i forhold til drift og vedligeholdelse af fast ejendom.

Vores rådgivning tager afsæt i firmaets tværfaglighed og store erfaring fra vores mere end 30 år i branchen. Vores kompetencer knytter sig til både ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører. Vi har kundens behov i fokus og har samtidig de mest økonomiske løsninger for øje.

Vi tilbyder en bred vifte af ydelser indenfor bygherrerådgivning, både i forhold til professionelle og private bygherrer, hvor et udvalg af disse er beskrevet nærmere nedenfor. Vi tager også altid en uforpligtende snak, hvis du skulle have yderligere spørgsmål.

1- og 5-års gennemgang samt afleveringsforretning


Vi tilbyder både afholdelse af eller deltagelse i aflevering samt 1-års og 5-års gennemgang. Vi bistår med gennemgang af byggeriet, dialog med de involverede parter samt udarbejdelse af dokumentation og opfølgning på mangler og lignende. 

App Screenshot

Bygherrerådgivning


Når det kommer til bygherrerådgivning, yder vi alsidig rådgivning både i forbindelse med hoved- og totalentrepriser, samt med strategiske samarbejder. Bygherresparring, strategi, processtyring, kontrahering, tilsyn og opfølgning er nogle af de tiltag, vi tilbyder vores kunder i forbindelse med både planlagte og igangværende byggeprojekter, og er du i tvivl om, hvorvidt bygherrerådgivning er det rette for dig, tager vi gerne en uforpligtende snak om det pågældende projekt. Vi har hjulpet private som professionelle bygherrer i både små og store sager, og vi tager altid udgangspunkt i den enkelte kundes ønsker og behov.

App Screenshot

Drift- og vedligeholdelsesplaner


På baggrund af en grundig tilstandsvurdering af ejendommen, udarbejder vi strategien for fremtidige vedligeholdelses-arbejder samt for den løbende drift. Til strategien hører et styrende budget med en tidshorisont på 15 år. Vores erfaringer viser, at planlægning og korrekt vedligeholdelse medfører besparelser på op til 20-30% af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Endvidere forlænges bygningens levetid og forhindrer akut behov for vedligehold og dertilhørende omkostninger. D&V-planen oprettes online og indeholder specifikationer for hvornår og hvordan der bør udføres vedligehold. Derudover skaber den overblik over forventelige omkostninger, så der ikke opstår uønskede overraskelser.

App Screenshot

Teknisk Due Diligence


Ved teknisk due diligence i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, besigtiger vi ejendommen med henblik på at vurdere stand, risici samt muligheder for udvikling. Arbejdet munder ud i en rapport, som giver kunden det nødvendige overblik over de byggetekniske og økonomiske forhold, og som kategoriserer tilstandene i forskellige niveauer af behov for aktion. 

App Screenshot

Andelsboligvurdering


Plan 1 vurderer årligt ca. 400 andelsboliger i forbindelse med at lejlighederne skifter ejermand. En professionel vurdering sikrer at lejligheden er korrekt prissat til fordel for både  køber, sælger og foreningen. 

Læs mere om vurdering af andelsboliger her >>

App Screenshot

Ring og hør mere!

Hvis du vil høre mere om hvad vi kan tilbyde indenfor bygherrerådgivning så ring eller skriv til Kasper

Kasper Bentzen-Bilkvist Rasmussen
Markedschef Bygherrerådgivning
+45 2494 4911