Renovering

Vi renoverer med respekt for ejendommen

Drømmer I om at forny jeres ejendom? Uanset om det drejer sig om tag, facade, vinduer eller trapper, står vi klar til at være en aktiv del af processen. Vores primære mål i enhver renovering er at sikre, at ejendommens samlede udtryk forbliver harmonisk. Med mange års erfaring inden for myndighedsbehandling, projektstyring og byggeledelse er vi rustet til at lede og rådgive i ethvert renoveringsprojekt.

Renovering af tag

Man kan vælge forskellige løsninger for tagrenovering, alt efter tagets stand og hvilke fordele man gerne vil opnå med arbejdet.

En delvis eller komplet udskiftning af tagsten indebærer, at de eksisterende tagsten pilles ned og erstattes med nye. Typisk vil man i den forbindelse også efterisolere eller udskifte eksisterende isolering, det vil samtidig mindske ejendommens varmetab.

Udskiftning af hele tagværket kan være nødvendigt, hvis der er svagheder i tagkonstruktionen og/eller man ønsker at udnytte tagetagen til boliger, fællesrum eller andet.

 

Renovering af facade

Facaden er førstehåndsindtrykket og fortæller meget om bygningens generelle stand. Det er vigtigt at vedligeholde facaden, uanset om den står helt enkel i blankt murværk eller om det er en pudset, rigt ornamenteret facade. En renovering af facaden giver ejendommen et løft, der også vil øge ejendommens samlede værdi.

Når renoveringen af facaden kombineres med en drifts- og vedligeholdelsesplan, vil det desuden lette foreningens arbejde med at vedligeholde facaden fremover.

En renovering af facaden er ofte hensigtsmæssig at foretage sammen med renovering af vinduer, da udgiften til stillads er stor. Vedligeholdelsesintervallet for facaden er cirka 10-15 år, alt efter materiale og udformning.

Renovering af vinduer

Renovering af vinduer vil resultere i et væsentligt forbedret energiregnskab og en større boligkomfort. Vinduesrenovering kan kombineres med et altanprojekt, hvis det er noget, der er stemning for i foreningen.

Der findes i dag mange gode løsninger for nye vinduer, der kan harmonere med historiske bygninger. Man kan også renovere eksisterende vinduer med optoglas eller koblede rammer og derved bevare bygningens oprindelige udtryk. 

Der er flere muligheder for at få tilskud fra forskellige puljer til udskiftning eller renovering af vinduer og døre. Det skal derfor undersøges, om det er en mulighed, inden man går i gang.

 

Renovering af trappeopgange

Trappeopgange er det hårdest belastede fællesareal i boligejendomme, og slid sætter sine spor med tiden. Samtidig har trappeopgangene en stor arkitektonisk og kvalitativ betydning; det er det rum, der skal byde én velkommen til ejendommen.

Ved renovering af trappeopgangen er vi særligt opmærksomme på valg af materialer i forhold til slidstyrke og vedligeholdelse, og vi lægger ekstra omhu omkring f.eks. farvevalg, da de skal kunne holde i flere årtier uden at falme eller gå af mode.

I ældre boligejendomme ses ofte fine detaljer som profilerede balustre, håndlister og paneler – og disse er bestemt værd at tage godt vare på og give nyt liv gennem en nænsom renovering.

Se et eksempel på facaderenovering og vinduesudskiftning

Foreningen her skulle have skiftet vinduer mod gaden og facaden trængte kraftigt til renovering. 

Vi udskiftede vinduer, lavede en total afrensning af den gamle, laksefarvede maling, fik taget os kærligt af murværket – herunder formstøbt og genskabt et par manglende ornament-guirlander, og selvfølgelig malet i en ny og lækker cremefarve

VVS & Ventilation

Vi arbejder med udskiftning og optimering af blandt andet varmeanlæg, brugsvand og faldstammer/afløb. Vi hjælper med ingeniøreftersyn og kontrol af varmeanlæg og varmecentraler for at sikre en optimal drift. Dette kræver samspil mellem indregulering, styringsteknik, overvågning og kompetent indgriben ved fejl.

Når det kommer til hensigtsmæssig ventilation, arbejder vi med at optimere indeklimaet i boliger og erhverv. Indeklima kan være et lidt flyvsk begreb, der kan være svært at afgrænse, men det er vigtigt at huske, især når det handler om komfort i hjemmet.

 

Gårdrenovering

En renovering af gårdrummet er en fantastisk måde at øge brugs- og herlighedsværdien på. Mulighederne for at opnå bedre vandhåndtering og forbedret lokalt klima i omdannelsen af gårdrummet er nærmest ubegrænsede.

Eksempler på muligheder inkluderer etablering af drivhuse, nyttehaver, overdækkede opholdsarealer, legepladser, tørrepladser, hønsegårde osv. Men vigtigst af alt er muligheden for at skabe en tiltrængt forbedring af gårdrummet, der kan bringe brugerne af gården tættere sammen.

 

Beboerhåndtering

God kommunikation og gennemsigtighed med bestyrelse/styregruppe og beboere er afgørende i bygge- og renoveringsprojekter. I løbet af de seneste år har vi oplevet en stigende efterspørgsel netop på dette område. Vi imødekommer denne efterspørgsel ved hjælp af bl.a. brugerundersøgelser, meningsmålinger og vores digitale opslagstavle, Procesplaner.

Et udpluk af nogle af vores renoveringsprojekter: