Bygget til at holde – men ikke i 20 år?

Boligforeningen AB Axel Heides Gård, blev opført i 2003. Godt 20 år senere stod bestyrelsen stadig over for alvorlige udfordringer.

Træk, kulde og fejlbehæftede vinduer/lysningsopbygninger skabte daglige gener for beboerne. Tidligere forsøg på udbedringer havde ikke givet tilfredsstillende resultater.

Vi mødte foreningen i 2020 i forbindelse med udarbejdelsen af en vedligeholdelsesplan. Allerede dengang blev der peget på væsentlige problemer med tag, lysninger og vinduer. Vedligeholdelsesplanen blev startskuddet til en trinvis renovering – med tagudskiftning for to år siden, og nu en omfattende vinduesudskiftning.

Vinduesprojektet omfattede både udbedring af konstruktionsfejl i lysningerne og udskiftning af samtlige vinduer, der var ramt af en produktionsfejl. Samtidig blev der installeret støjreducerende vinduer og friskluftsventiler, og ejendommens facade fik et løft med nye skifersålbænke – en forbedring, både teknisk og arkitektonisk.

Forundersøgelserne blev afgørende for projektets kvalitet og forankring. Vi gennemførte blandt andet:

  • Trækprøver og termiske målinger inde og ude
  • Droneinspektioner
  • Brugerundersøgelser
  • Opsætning og evaluering af prøvevindue

Alle tiltag var med til at sikre et solidt beslutningsgrundlag og skabte tryghed hos både bestyrelse og beboere.

Fokus på beboerne

Arbejdet blev tilrettelagt med stor hensyntagen til beboernes hverdag. Vi anvendte arbejdsplatforme frem for stillads for at minimere gener. Derudover har der i hele projektets forløb været et meget stort fokus på tydelig og løbende information via de digitale opslagstavler, Procesplaner.
Projektet forventes afsluttet i august – til tiden og under budgetrammen for projektet.

“Det har været en lang proces – især i projektets indledende fase, hvor grundlaget for en indgriben i denne størrelsesorden krævede grundige forundersøgelser, brugerinddragelse og, at alt var på plads, før projektets opstart. Vi ser desværre jævnligt, at nybyggeri fra 00’erne bærer præg af kortsigtede løsninger og utilstrækkelig kvalitetssikring – og konsekvenserne rammer beboerne hårdt. Her er det vigtigt, at vi tager ansvar og får genskabt tilliden til byggeriet gennem grundige processer og teknisk dokumenteret kvalitet. Det er ærgerligt at se så alvorlige fejl på en ejendom, der kun er 20 år gammel.” – Projektleder, Casper Hagland Johansen.

For beboerne betyder renoveringen en markant forbedring i komfort med bedre indeklima og mindre støj. For ejendommen er det både et teknisk og æstetisk løft – og en løsning, der holder i mange år frem.

Vi glæder os til at komme helt i mål.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Flere artikler:

23. juni 2025

11. april 2025