Udgangspunktet
Det forventes, at der indenfor de næste 5-10 år tilflytter 100.000 til København. Fortætning af den eksisterende bygningsmasse er uden tvivl den mest bæredygtige måde at skabe flere boliger på, og alene i Københavns kommune er der ca. 1100 boligejendomme, hvor tagetagerne effektivt kunne inddrages til tagboliger.
Udnyttelse af tagetagen skaber unikke rumligheder med mere lys og luft, og giver adgang til den fantastiske udsigt udover byen. Denne temaside giver et samlet overblik over, hvilke muligheder der typisk er for udnyttelse af tagetager i boligejendomme, samt hvilke udfordringer der skal tages stilling til ved et tagprojekt.
Etablering af tagboliger eller tagterrasser højner herlighedsværdierne og boligstandarden for beboerne, samtidig med at ejendommens samlede værdi stiger.
Med denne side ønsker vi at give en forsmag på de mange muligheder der er for at etablere tagboliger og -terrasser, og dermed invitere lyset og luften indenfor i fremtidens bæredygtige bymidte.
Typiske tagformer og deres muligheder
Alt efter tagform og højden på den eksisterende tagetage, er der forskellige muligheder for, hvordan tagetagen kan udnyttes.
Saddeltag
Mulighederne for saddeltaget afhænger i høj grad af højderne på den eksisterende konstruktion, men udover det, er saddeltaget en relativt ukompliceret tagform at transformere til boligareal.
Mansardtag
Typisk er mansardetagen allerede udnyttet til beboelse, som så kan udvides opad ved spidsloftet. Mansardtagets konstruktion er lidt mere kompliceret at transformere, men der er stadig rige muligheder for at tilføre unikke kvaliteter til boligerne.
Københavnertag
Københavnertaget er karakteriseret ved sin flade top, og der kan derfor højst laves én etage – eller udvides med én etage. I nogle tilfælde skal tagkonstruktionen hæves for at få plads til brugbart boligareal.
Typiske tagformer og deres muligheder
Udvidelse af eksisterende lejlighed
Ved boligudvidelser inddrages tagetagen til udvidelse af boligarealet for den underliggende lejlighed. De to etager forbindes med en intern trappe. Boligerne kan indrettes med tagaltaner og køkken/bad, alt afhængigt af forholdene på stedet. Man kan godt blive boende i de underliggende lejligheder, mens byggeriet foregår.
Der kan projekteres med flere grader af færdiggørelse for boligudvidelsen. Bygherre kan således vælge at den fremtidige beboer selv kan udføre en del af arbejdet, eller boligen kan færdiggøres til et niveau, hvor der blot skal laves hul i etageadskillelsen, så en sammenlægning kan skydes til et senere tidspunkt. Boligerne kan naturligvis også færdiggøres til et niveau, hvor de er klar til indflytning.
Der kan tages stort hensyn til individuelle ønsker og økonomi i indretning og udformning af boligerne.
Etablering af selvstændige boliger
Ved etablering af selvstændige lejligheder, er det nødvendigt at forlænge hovedtrapperne til de nye boliger. Boligerne indrettes med køkken, badeværelse og/eller tagaltaner, alt afhængigt af forholdene på stedet. Der kan monteres kvistaltaner mod gård, og kviste kan suppleres med ovenlysvinduer mod gade.
Der er en del krav, der skal opfyldes fra kommunens side, for at der kan give tilladelse til at etablere selvstændige boliger. Det kræver derfor en grundig undersøgelse og udarbejdelse af idéoplæg for at få afklaret, om dette er muligt.
Denne løsning medfører forøget pres på depotrum, da man skal flytte eksisterende depotrum samt have nye depoter til selvstændige boliger – men dette kan dog typisk etableres i kælderarealer.
De mange muligheder
Som alternativ til udvidelse af underliggende lejligheder eller etablering af nye lejligheder, kan der f.eks. etableres klubværelser, studieboliger eller fællesrum til foreningen. Klubværelser kunne fungere som ekstra værelser til foreningens ældre børn, Man kan også vælge at etablere mindre studieboliger med fælles køkken, spiserum og toiletter som ligeledes kunne beboes af foreningens unge eller andre. Denne løsning minder i omkostninger og omfang om boligudvidelserne.
Man kan også kombinere de forskellige løsningsmodeller – altså udvide nogen steder og oprette selvstændige boliger andre steder. Dette giver et lille administrativt puslespil i forhold til ejerskab mv., men som udgangspunkt er der store muligheder for at sammensætte sit byggeprogram præcist som ønsket.
Plan1 arkitekter er med i EU-forskningsprojekt. Målet er verdens mest bæredygtige tagboliger.
Nogle af de bedste og billigste kvadratmeter sidder på toppen af af boligejendommene, hvor tørrelofter og pulterkamre nemt kan omdannes til tagboliger.
Nu tager Plan1 Cobblestone Architects teten som en del af ”CIRCuIT-projektetet” der med EU-støtte i ryggen, skal kortlægge den bedste måde at gøre tagboliger til de mest bæredygtige – og formentlig nogle af de billigste – boliger på markedet.
– Målet er at udvikle opskriften på de mest bæredygtige tagboliger i verden. Vi tager afsæt i de tusindvis af gamle tørrelofter, som findes i etageejendommene i København, eksempelvis i brokvartererne, og i resten af landets større byer. Fokus bliver på at drage nytte af de tomme kvadratmeter, at bruge bæredygtige materialer og at foretage nedrivning og omdannelse af ejendomme på den mest bæredygtige måde, siger Mette Damgaard Nielsen, arkitekt hos Plan1 Cobblestone Architects og projektleder på tagboligprojektet.
CIRCuIT budgetterer med i alt cirka 75 mio. kr. med henblik på at undersøge bæredygtighedstiltag i byggeriet, og udover Københavns Kommune – der er tovholder i CIRCuIT – deltager også London, Hamborg og Helsinki i initiativet.
I København er undersøgelsen af tagboliger udvalgt som et af tre demonstrationsprojekter, som beskæftiger med transformation af eksisterende bygninger.
J. Jensen, GXN, Arkitema og Vandkunsten
Med på tagboligteamet er blandt andre Københavns Kommune, nedrivningsfirmaet J. Jensen, GXN, Arkitema og Vandkunsten, der skal spille ind med deres viden om udvikling af materialer. I øjeblikket afholder parterne workshops, hvor deltagerne er med til at udvikle og nuancere projektet.
Plads til 10.000 tagboliger i København
Ifølge tidligere forskning fra DTU er der plads til 10.000 nye boliger under de københavnske tage, potentielt rummende 22.000 københavnere, og det nye forskningsprojekt falder i øvrigt sammen med, at både regeringen og den nyvalgte borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen i København, ønsker flere tagboliger som genvej til flere almene boliger.
– Etablering af tagboliger har alle dage været en stærk kompetence hos Plan1. Der er mange tage i København, der allerede står til en udskiftning, og her er det nærliggende at indtænke transformation af loftsrummene. Det er indlysende, at vi med afsæt i denne forskning vil stå endnu stærkere i forhold til at etablere bæredygtige tagboliger mange flere steder i hovedstaden, siger Mette Damgaard Nielsen.
Delprojektet ventes afsluttet til sommer og udmunder i en køreplan med konkrete anbefalinger til nogle af de bedste og billigste og formentlig mest bæredygtige boligkvadratmeter.