Totalrenovering
Ejendommen Vester Voldgade 87 er opført i 1897 samtidig med genboen Københavns Rådhus. Totalrenoveringen omfattede opdeling af de eks. herskabslejligheder i to mindre lejligheder på hver etage og indretning af en stor fælles tagterrasse med udsigt til Københavns Rådhus, Tivoli og byens mange tårne.
I forbindelse med istandsættelsen er der foretaget en tidssvarende opdatering af bygningen udført med respekt for bevaring af de historiske værdier, bl.a. står de oprindelige herskabelige rum til gaden med flotte stukudsmykninger og intakte porcelænsovne.