Byfornyelse - søg om tilskud til renovering via Københavns Kommune

Hvert år uddeler Københavns Kommune tilskud til forskellige former for byfornyelse, der skal forbedre boligforhold og styrke de fælles uderum. Tilskuddene kan blandt andet anvendes til etablering af toilet og bad, fjernvarme eller energioptimerende renoveringer som udskiftning af tag, vinduer og døre. 

Byfornyelsespuljerne er et resultat af samarbejde mellem staten og landets kommuner. Det giver ejer- og andelsforeninger samt private udlejningsejendomme mulighed for at søge støtte til de projekter, de står overfor, og dermed skabe bedre, mere bæredygtige boligforhold.

Hvem kan søge Københavns kommune om byfornyelse?

Københavns Kommune giver tilskud til:

  • Etageejendomme
  • Andels- og ejerforeninger
  • Private udlejningsejendomme

 

Kriteriet er, at fornyelsen skal øge både den miljømæssige og økonomiske værdi af ejendommen. Der lægges derfor særligt vægt på:

  • Grønne tiltag og energibesparelser
  • Bevaring af ældre bygningskvalitet
  • Forbedring af komfort og sundhed i boligen

Tilskuddet dækker som regel 25–33 % af de støtteberettigede udgifter – og i nogle tilfælde mere, afhængigt af projektets karakter og sociale betydning.

Byfornyelsespuljer

Byfornyelsespuljerne giver mulighed for at renovere, energiforbedre og forskønne den eksisterende bygningsmasse. Det er blandt andet muligt at søge støtte fra: 

Bygningsrenoveringspuljen

Bygningsrenoveringspuljen giver andels‑, ejer‑ og private udlejningsejendomme mulighed for økonomisk støtte til større renoveringsprojekter. Det kan være facaderenovering, nyt tag, energioptimering, isolering, tilslutning til fjernvarme eller etablering af bad/toilet i lejligheder, der mangler dette. 

Støjpuljen

Støjpuljen giver andels-, ejer- og udlejningsejendomme mulighed for at søge støtte til støjdæmpning, hvis ejendommen er belastet af trafikstøj. Støtten kan dække delvis udskiftning til støjdæmpende vinduer eller opsætning af forsatsruder, også på bevaringsværdige facader. 

Solcellepuljen

Solcellepuljen giver boligforeninger, ejer‑ og andelsforeninger samt private etageejendomme mulighed for at få støtte til en indledende solcellscreening. Puljen dækker 50 % af rådgiverudgiften, typisk med et loft på omkring 15.000 kr. pr. ejendom. 

Toiletpuljen

Toiletpuljen giver andels-, ejer- og private udlejningsejendomme mulighed for at søge støtte til at etablere toilet eller badeværelse i lejligheder, hvor faciliteterne i dag er utilstrækkelige, f.eks. toilet på bagtrappen, bad i kælderen eller brusekabine i køkkenet. 

Altaner Brofogedhus

Brofogedhus fik 5 mio. kr. i støtte

Et godt eksempel er Andelsboligforeningen Brofogedhus på Nørrebro, som Plan1 bistod i 2022.

Ejendommen fra 1930 trængte til en omfattende renovering – og med vores hjælp fik foreningen dækket en tredjedel af de samlede byggeomkostninger på 15 mio. kr. gennem byfornyelsesstøtte.

Renoveringen omfattede bl.a.:

  • Udskiftning af 222 vinduer og 28 døre
  • Etablering af otte nye badeværelser
  • Renovering af klimaskærm og facade
  • Etablering af grøn beplantning ud mod gaden med græs, plantekasser, efeu og klematis

Resultatet blev en markant forbedring af både energiforbrug, indeklima og ejendommens æstetik. De grønne tiltag har samtidig givet beboerne et mere roligt og levende bymiljø midt i det trafikerede Nørrebro.

Skal vi hjælpe med ansøgningen? ​

Københavns Kommune har hvert år et fastsat beløb til rådighed for byfornyelse.
Derfor gælder princippet først-til-mølle, og det kan betale sig at komme hurtigt i gang.

Hos Plan1 har vi stor erfaring med udforme ansøgninger, dokumentere behov og overholde kommunens regler og rammer. Vi sikrer, at projektet lever op til både tekniske krav, æstetiske hensyn og økonomiske mål.

Målet er, at forbedringerne ikke blot sparer energi, men også øger livskvaliteten og værdien af ejendommen – på både kort og lang sigt. Vores rådgivning ved ansøgning om byfornyelses støtte omfatter blandt andet: 

  • Afklaring af støtteberettigelse
  • Indsamling af nødvendig dokumentation
  • Kontakt til kommunen og ansøgningsproces
  • Planlægning og udførelse af selve projektet

Kontakt os i dag for en uforpligtende vurdering af jeres ejendom og muligheder for støtte. Sammen kan vi finde den mest fordelagtige vej til et grønnere og sundere ejendom.