Før generalforsamlingen: 3 store problemer andelsboligforeningerne overser

Mange andelsboligforeninger træffer ikke de rigtige valg på forårets generalforsamling, og det giver problemer. Se her hvad du skal holde øje med.

Hovedparten af landets omkring 9.000 andelsboligforeninger, der tilsammen rummer 208.000 andelsboliger, afholder generalforsamling fra marts til maj.

Forkerte beslutninger koster dyrt
Mange foreninger får imidlertid ikke truffet de rigtige beslutninger på årets vigtigste møde, og det giver problemer, forklarer Plan1 Cobblestone Architects.

– De fleste bestyrelser bruger ikke professionelle fagfolk til at rådgive sig. Derfor mangler de overblik over drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, en klar indsatsplan og en optimal prioritering af byggeopgaver.

– Forkerte beslutninger kan koste andelsboligforeningen tusindvis af kroner og ramme beboernes fælles formue – nemlig ejendommen, siger Nicolaj Sevel, arkitekt og byggerådgiver hos Plan1 Cobblestone Architects.

3 byggeråd der giver en god og tryg generalforsamling

  1. Få en arkitekt til at gennemgå jeres ejendom
    Hvor trænger ejendommen til at blive renoveret?
    Hvilke muligheder er der for at forny den ved eksempelvis at etablere altaner?
    Få en arkitekt med masser af fagviden til at gennemgå jeres ejendom og skab tryghed omkring jeres beslutninger.
  2. Kend jeres drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
    De største poster i foreningens økonomi er løbende vedligehold og renovering af jeres fælles ejendom. Med en drifts- og vedligeholdelsesplan får I et klart overblik over de samlede udgifter og mulige besparelser. Planlægning og overblik betyder at I kan undgå uforudsete ekstraomkostninger
  3. Klar prioritering af jeres byggeopgaver
    Hvorfor først udskifte vinduer, hvis kloakkerne stopper til og truer med at oversvømme kældrene? Få professionel sparring til at prioritere jeres renoveringsønsker og ejendommens aktuelle behov. Jeres økonomi skal sættes ind de steder, der skaber mest værdi.

     

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email