Altaneftersyn - er din altan sikker?

Du har måske hørt historierne om altankollaps, hvor mennesker er kommet alvorligt til skade. Det, man ikke tror kan ske, kan faktisk ske – hvis man ikke løbende holder øje med altanernes tilstand og sørger for rettidig vedligeholdelse.

Hvorfor er altaneftersyn vigtige?

Altaner er ikke farlige i sig selv, men som alle andre bygningsdele bliver de ældre og slides med tiden. Ifølge Bolig- og Planstyrelsen findes der i Danmark omkring 94.000 udkragede betonaltaner, der er over 50 år gamle, hvoraf 38.000–50.000 er udført med udliggerjern – de bærende jern, der holder altanen fast.

Byggematerialer som beton, stål og murværk nedbrydes naturligt over tid. Uden vedligeholdelse kan det føre til nedsat bæreevne, så altanen til sidst må udskiftes – eller i værste fald kollapser.

Er din altan i risikogruppen?

Start med at tjekke følgende punkter:

Alder: Hvor gammel er din ejendom/altan? Er bygningen opført med eller fået eftermonteret altan mellem 1900 og 1960? Hvis ja, så anbefaler vi et altaneftersyn, da konstruktioner fra denne periode ofte er udført med materialer og teknikker, der i dag er kendt for at være sårbare over for korrosion og slid. Med tiden kan selv små svagheder udvikle sig til alvorlige skader.

Materiale: Er din altan udført med udliggerjern og/eller i beton? Disse konstruktionstyper er særlig udsatte for rust, revner og nedbrydning, da jern kan korrodere og udvide sig, og beton kan blive svækket af frost, fugt eller saltpåvirkning. Selv solide altaner kan miste bæreevne, hvis materialerne begynder at forringes.

Tilstand: Har du bemærket nogle af de forhold nævnt i tidligere afsnit? Det kan være alt fra små revner, misfarvninger og rustpletter til løse samlinger eller usædvanlige bevægelser, når altanen belastes. Disse tegn kan indikere begyndende skader, og det er vigtigt at reagere tidligt for at undgå større og dyrere problemer senere.

 

Hvad skal du være opmærksom på?

Vær særligt opmærksom, hvis du opdager tegn på nedbrydning. Tegn på nedbrydning kan vise sig som :

  • Fugtskjolder
  • Revner i betonen
  • Løst rækværk
  • Afskallet beton
  • Rust eller bruge skjolder
Visuelt eftersyn er ingen garanti

Selv hvis en altan med udliggerjern ser pæn ud udefra, kan der stadig være skjulte skader. Udliggerjern kan være tæret inde i konstruktionen, uden at det ses. Derfor kan et destruktivt indgreb – hvor man åbner dele af konstruktionen – være nødvendigt for at vurdere skadens omfang.

Hos AB Lyshøjgaard i Valby udskiftede vi i 336 betonaltaner i 2023. 

Kontakt en rådgiver hvis du er i tvivl

Er du i tvivl om altanens tilstand, bør du kontakte en byggeteknisk rådgiver, som kan besigtige altanen og vurdere, om der er behov for en nærmere undersøgelse.

Book et altaneftersyn

Et altaneftersyn med en af vores rådgivere omfatter: 

  • Visuel gennemgang af alle eller udvalgte altaner
  • Afklaring af konstruktionsprincipper
  • Registrering af skader og mønstre
  • Overslagsbudget for vedligehold eller udskiftning
  • Udarbejdelse af notat med anbefalinger til næste skridt
  • Koordinering af eventuelle destruktive undersøgelser