Kontorindretning – funktion, æstetik og bæredygtighed i balance

Hos Plan1 skaber vi kontorindretninger, der motiverer, engagerer og inspirerer.
Med udgangspunkt i virksomhedens arbejdsmønstre, kultur og værdier, designer vi løsninger, hvor funktionalitet, æstetik og trivsel går hånd i hånd.

I Danmark bliver kontorindretninger i gennemsnit udskiftet hvert 7.–10. år – ofte med nye materialer og stort ressourcespild. Derfor arbejder vi målrettet med cirkulære og miljøvenlige løsninger, der gør indretningen mere holdbar, fleksibel og økonomisk ansvarlig.

Samtidig har den moderne arbejdsplads et voksende fokus på trivsel og sundhed.
Ved at tænke i både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, skaber vi arbejdsrum, der gavner både mennesker og planeten.

Vi kombinerer det praktiske med det æstetiske og tænker på både de fysiske og psykiske behov. Målet er at skabe rum, der inviterer til samarbejde, kreativitet og velvære – for både medarbejdere og gæster.

Miljømæssig bæredygtighed
Social bæredygtighed
Økonomisk bæredygtighed

Kontormiljøer ændrer sig hele tiden, når virksomheder flytter, vokser eller omstrukturerer. Derfor designer vi fleksibelt, så materialer og løsninger kan genbruges, flyttes og tilpasses ved næste forandring. Vi arbejder med genbrug og upcycling af inventar, modulære løsninger, langtidsholdbare produkter med mulighed for reparation samt materialer med lav CO₂-belastning eller biobaseret oprindelse – og vi tænker altid i design, der kan skilles ad og genanvendes. Resultatet er en kontorindretning, der både skåner miljøet og reducerer omkostningerne på sigt.

Social bæredygtighed handler om at skabe et arbejdsmiljø, der styrker trivsel, samarbejde og fastholdelse. Indretningen kan ikke løse alle udfordringer, men den kan understøtte den gode arbejdsplads ved at tilbyde zoner til fordybelse, idéudvikling, fællesskab og pauser. Vi tager højde for, at mennesker arbejder forskelligt – på tværs af både alder, personlighed og arbejdsstil – fra Baby Boomers’ behov for stabile rammer til de yngste generationers fokus på digital integration, bæredygtighed og læring. På den måde skaber vi arbejdspladser, der favner alle generationer og giver plads til både ro og energi.

Økonomisk bæredygtighed hænger tæt sammen med både sociale og miljømæssige hensyn – de skal støtte forretningen, ikke belaste den. God trivsel og stærke relationer viser sig ofte som solide, langsigtede investeringer. På samme måde bliver det stadig mere økonomisk fordelagtigt at arbejde cirkulært med kontorindretning, hvor nye behov ikke betyder store mængder spild eller unødvendig miljøbelastning. Når indretningen planlægges fleksibelt og med genanvendelse for øje, står man bedre rustet til fremtidige forandringer og reducerer omkostningerne på sigt. Det er samspillet mellem miljø, mennesker og økonomi, der skaber den mest bæredygtige løsning.

Miljø, menneske og økonomi i samspil

Vi arbejder ud fra princippet om, at miljø, menneske og økonomi skal støtte hinanden.
Det gør vi ved at vælge bæredygtige produkter og leverandører, der deler vores værdier.

Vi samarbejder med innovative producenter, der skaber:

  • Refurbished og genbrugte produkter
  • Møbler og materialer af genanvendt plast og træ
  • Biobaserede og cradle-to-cradle-certificerede løsninger


Det sikrer, at hvert projekt lever op til vores helhedsorienterede bæredygtighedsprincipper.

Kontorindretning - Mikkeller
Vi samler på gode samarbejdspartnere

Der er en voksende pallette af nye virksomheder på markedet, som skaber produkter ud fra bæredygtighed som deres primære forretningsmodel. Ligeledes gør flere allerede eksisterende virksomheder en helhjertet indsats for at omstille deres produkter og processer til at være mere bæredygtige. 

Det er afgørende for os at benytte leverandører, der deler vores værdisæt, og missionen om at skabe reelt mere bæredygtige løsninger. Et stærkt netværk af associerede/ preferred partners, som hver især repræsenterer deres egne vinkler på bæredygtighed.

Indretning der skaber trivsel og effektivitet

En vellykket kontorindretning handler ikke kun om møbler og farver. Det handler om at forstå, hvordan mennesker arbejder, bevæger sig og interagerer i hverdagen.

Derfor starter vi altid med en adfærdsanalyse – en grundig gennemgang af virksomhedens struktur, rytmer og behov. Her identificerer vi muligheder for at optimere flow, funktionalitet og kommunikation i rummet.

Ved at udnytte rummets arkitektoniske kvaliteter, naturlige lysindfald og materialernes karakter, skaber vi kontorer, der både løfter arbejdsglæden og virksomhedens udtryk.

Sådan arbejder vi med kontorindretning

Et indretningsprojekt gennemgår typisk fem faser. Denne struktur sikrer et kontrolleret og kreativt forløb, hvor alle beslutninger træffes på et veloplyst grundlag. Faserne er: 

  1. Indledende rådgivning – behovsafdækning & forventningsafstemning 
  2. Forslagsfasen – udvikling af koncept og designforslag
  3. Myndighedsfasen – håndtering af tilladelser og krav
  4. Udbudsprojekt – projektering og udbudsmateriale
  5. Udførelsesfasen – byggeledelse, opfølgning og kvalitetssikring

Aktivitetsbaseret indretning

I stedet for faste pladser indretter vi kontorer efter aktiviteter og behov.
Et aktivitetsbaseret kontor rummer flere zoner med forskellige funktioner – fx:

  • Think Tank: kreative rum med whiteboards og plads til idéudvikling
  • Alone Zone: stilleområder til koncentration
  • Drop Down: fleksible arbejdsstationer, der kan bruges af alle
  • Caféområde: uformelle møder og pauser
  • Phone Booths: lydtætte rum til fortrolige samtaler
  • Project Lab: rum til samarbejde og samskabelse
  • Nap Cap: en pausezone for restitution

Disse miljøer giver medarbejderne frihed, variation og energi – og bidrager til en mere dynamisk arbejdsdag.

Cobblestone-54

Hvordan bor arkitekten selv?

I 2020 udvidede vi vores kontorlokaler fra 1.200 til 1.800 m² ved at tilføje en hel etage. Vi skabte et levende kontorlaboratorium, der bryder med traditionelle rammer og afspejler måden vi arbejder på i dag:
mere fleksibelt, digitalt og menneskecentreret.

De nye rammer er designet til at fremme vidensdeling, kreativitet og arbejdsglæde.
Hver zone har sit formål – fra fokuserede arbejdsområder til rum for spontane møder og pauser.