Teknisk Due Diligence

Få overblik over ejendommens reelle tilstand – før du investerer.

Når man står over for at købe, renovere eller udvikle en ejendom, er der mange spørgsmål, der melder sig: Er bygningen sund? Er der skjulte skader? Hvilke muligheder rummer den – og hvilke begrænsninger følger med?

Hos Plan1 hjælper vi med at skabe overblik og tryghed. Med en grundig teknisk due diligence afdækker vi ejendommens faktiske tilstand – ikke kun det, der kan ses med det blotte øje, men også det, der ligger bag facaden.

Vi gennemgår bygningens konstruktion, installationer, vedligeholdelsesstand og eventuelle miljømæssige forhold. Vi vurderer, om den lever op til gældende lovgivning, og vi ser på mulighederne for fremtidig udvikling – hvad enten det handler om ombygning, udvidelse eller ændret anvendelse.

Det hele samles i en klar og handlingsrettet rapport, der giver dig svar, overblik og et solidt grundlag at træffe beslutning på.

Teknisk due diligence handler i bund og grund om at kende det, du investerer i. Uanset om du er investor, udvikler, virksomhed eller offentlig aktør, står vi klar til at rådgive dig.

Hvad indeholder teknisk due diligence?

Vi foretager en detaljeret gennemgang af bygningens:

  • Konstruktion og materialer

  • Installationer (VVS, el, ventilation)

  • Tilstands- og vedligeholdelsesniveau

  • Lovgivning og myndighedskrav (bygningsreglement, brand, tilgængelighed m.m.)

  • Miljøforhold (asbest, PCB, fugt mv.)

  • Arkitektoniske og planmæssige forhold

Vi vurderer også, om der er mulighed for om- eller tilbygning, og hvordan ejendommen matcher gældende lokalplan og kommuneplan.

 

Hvorfor er det vigtigt?

En teknisk due diligence er et effektivt redskab til at:

  • Identificere skjulte fejl og mangler

  • Estimere kommende vedligeholdelsesomkostninger

  • Afklare muligheder for udvikling og udnyttelse

  • Minimere risiko ved køb eller investering

Lidt om processen.

Vi ved, at tid ofte er en afgørende faktor – derfor kan vi som regel levere en foreløbig konklusion inden for få dage og en komplet, gennemarbejdet rapport typisk inden for en uge. Har projektet behov for det, indgår vi gerne i det samlede due diligence-arbejde og koordinerer tæt med både juridiske og finansielle rådgivere. Vores rapportering kan naturligvis tilpasses specifikke ønsker og formater – det vigtigste for os er, at du får den indsigt, du har brug for.

Udover teknisk due diligence tilbyder Plan1 også en række specialiserede undersøgelser, der kan være afgørende i sager med potentielt store økonomiske eller sikkerhedsmæssige risici. Det kan f.eks. være vurdering af konstruktive forhold, bygningsmiljø eller tilgængelighed. Vi udarbejder også vedligeholdelsesplaner og driftsbudgetter, som giver dig et solidt overblik over ejendommens fremtidige behov og økonomi.