Optimering og vedligeholdelse af tekniske installationer

Hos Plan1 er vi specialister i udskiftning og optimering af tekniske installationer: varmeanlæg, brugsvand og afløb (inkl. faldstammer). Vi tilbyder ingeniøreftersyn og kontrol af varmeanlæg og varmecentraler for at sikre stabil drift og lavt energiforbrug.

Velfungerende installationer kræver samspil mellem korrekt indregulering, styring, overvågning og rettidig fejlretning.
Regelmæssig kontrol kan sænke varmeregningen og samtidig øge komforten i boligerne.

Vi arbejder også med ventilation og indeklima i både bolig- og erhvervsejendomme. Selvom “indeklima” kan virke abstrakt, påvirker det sundhed, komfort og trivsel direkte.

Sunde installationer = Sund ejendom

Installationerne er fundamentet for en stabil og sikker drift. Ved tegn på slid eller svigt bør man handle i tide – både for at undgå skader og for at stå stærkt i forhold til forsikring. Tekniske installationer dækker bl.a.:

  • Varme- og ventilationsanlæg samt systemer til opvarmning, nedkøling og ventilation.
  • VVS-installationer: rør, ventiler, varme- og kølesystemer, sanitære løsninger m.m.
  • Klimaanlæg: styring af luftstrøm, temperatur, fugt og luftkvalitet.

Faldstammer – vedligehold, renovering og udskiftning

Faldstammer leder spildevand fra etagerne til kloak/afløb. De kan være af PVC (let, holdbart og korrosionsbestandigt) eller støbejern (robust, men tungt). Forebyggende vedligehold kan omfatte:

  • Inspektion af samlinger og beslag, kontrol af ventilering
  • Kamerainspektion og højtryksspuling mod tilstopning og korrosion
  • Belægnings-/tætningsbehandling for at forlænge levetiden

Reparation/udskiftning udføres hurtigt ved fejl i rør, fittings, pakninger eller ventiler – det minimerer følgeskader og driftsstop. Intervallet for rutinemæssig service tilpasses brug og belastning.

Brugsvand – hvornår renoverer man?

Renovering af brugsvandsinstallationer bliver relevant, når der opstår problemer som tæring, slid, lækager eller dårlig vandkvalitet, men også når man ønsker mere effektive og vandbesparende løsninger.

Brugsvandssystemet er en af ejendommens mest belastede installationer, og selv små fejl kan udvikle sig til større skader, hvis de ikke håndteres i tide. Derfor giver det ofte både driftsmæssig og økonomisk mening at renovere, før udfordringerne bliver kritiske.

En byggeteknisk rådgiver kan hjælpe med tilstandsvurdering, prioritering af indsatser og projektering af opgraderinger, så installationerne bliver sikre, holdbare og tilpasset ejendommens behov.

Varmeanlæg i eksisterende bygninger

Mange ældre ejendomme er født med 1-strengssystemer, dimensioneret til høje fremløbstemperaturer. Leverandører planlægger en fremtid med lavere fremløbstemperaturer (fx 65 °C). Uden tilpasning kan det give:

  • Koldere rum – især yderlejligheder/øverste etager
  • Fugt/kondens og skimmel pga. utilstrækkelig opvarmning
  • Dårlig afkøling af fjernvarmevand → højere driftsomkostninger/afkølingsgebyrer
1 og 2 strengs

1-strengssystemet

Varmt vand sendes ud i én lang sløjfe gennem hele bygningen, som vist på billedet. Hver radiator tager varme fra vandet og sender det videre. Radiatorer tættest på varmekilden bliver varme, mens dem længst væk forbliver kolde. Dette medfører en ujævn varmefordeling, hvilket gør det svært at regulere temperaturen præcist.

Når temperaturen sænkes, forværres problemet, da radiatorer længere væk fra varmekilden får endnu mindre varme. Dette gør det endnu sværere at opnå en jævn temperatur i hele bygningen, hvilket resulterer i øget energiforbrug og dårlig afkøling af fjernvarmen, som er illustreret i systemet.

2-strengssystemet​

Hver radiator har sin egen tilgang til fremløb og retur, hvilket sikrer, at alle radiatorer får adgang til det varmeste vand, uanset placering. Dette skaber en mere ensartet temperatur og varmefordeling.

Systemet er nemt at regulere med moderne termostater og automatik, hvilket gør det mere energieffektivt og fremtidssikret.

Den ensartede varmefordeling påvirkes ikke, når temperaturen sænkes, fordi hver radiator får det varmeste vand via sin egen tilgang. Uanset placering modtager alle radiatorer samme temperatur på vandet, hvilket sikrer jævn varmefordeling.

Fordele ved opgradering til 2-strengssystem

En optimering af varmesystemet giver en mere ensartet varmefordeling og dermed bedre komfort i hele ejendommen. Samtidig kan energiforbruget reduceres markant, ofte med besparelser på 15–25 procent afhængigt af de konkrete forhold.

Løsningen fremtidssikrer ejendommen til lavtemperatur-fjernvarme og understøtter klimamålene, samtidig med at både energimærke og ejendomsværdi forbedres. Derudover mindskes ejendommens CO₂-aftryk betydeligt. Det er en investering, der typisk betaler sig gennem lavere driftsomkostninger og øget komfort og værdi.

Byfornyelse kælder
Ventilation og indeklima

Et godt indeklima kræver kontrolleret luftskifte, temperatur og fugt – samt lavt niveau af støv/partikler. Vi rådgiver om:

  • Udsugningsanlæg – målrettet fjernelse af fugt og forurening i fx bad/køkken
  • Balanceret ventilation (med indblæsning/udsugning) – stabil luftkvalitet og tryk
  • Varmegenvinding – udnytter varmen fra udsugningsluften og sænker energiforbruget
  • Filtrering – reducerer partikler, pollen og allergener
  • Styring og automatik – behovsstyring efter CO₂, fugt og temperatur for optimal drift